Page 19 - Falcken Nr. 1 - 2015
P. 19
Falck lØFter oPgaver i aalBorg lUFtHavn
Op- og nedbæring af passagerer med handicap etc. klares af Aalborg-reddere
Omkring fem gange i døgnet rykker Falck Assistance i Region Nordjylland ud til den lokale lufthavn i Aalborg.
Falck har nemlig vundet – eller ret- tere tilbageerobret – opgaven med at transportere passagerer med bevægel- sesmæssige udfordringer op i fly og ned fra fly.
- Det kan være alt fra synshæmmede, over folk med brækkede ben efter ski- turen, til multihandicappede personer, fortæller Torben Wyrtz.
Fire timers kursus
Han er arbejdsmiljørepræsentant på station Aalborg og har stået for at ud- danne de nogen og tredive assistance- folk i Aalborg til den specielle opgave.
- Vi har lavet et fire timers forløb, hvor vi øver med trappetjeneren og det øvrige udstyr, opfrisker løfte-/bæreteknik og gennemgår alle de praktiske og sikker- hedsmæssige aspekter ved at virke i en lufthavn, fortæller Aalborg-redderen.
Flot signalværdi
Han har selv været på kursus hos kol- legerne i Kastrup, som har løst lignende opgaver i flere år.
Aalborg-folkene har "opfundet" dette bræt til trappetjeneren, så passagerer med brækket ben kan hvile dette. Er det galt med det andet ben, vendes brættet bare om.
Torben Wyrtz, ambulancebehandler og arbejdsmiljørepræsentant på station Aal- borg, er lige som kollegerne i assistance glad for opgaverne i lufthavnen.
- Det vil sige, at internationale gæster, som lander i Kastrup, kan blive hjulpet af Falck-kolleger. Skal de så videre til Aalborg med fly, så er det atter Falck-folk i samme uniform, som de møder. Det er der da en flot signalværdi i, smiler Torben Wyrtz.
Præcision
Han tilføjer, at han og kollegerne gør alt for altid at være meget præcist på plet- ten, når der er brug for assistance.
- Flyene har en såkaldt ”slot-tid”, altså et starttidspunkt. Det er kostbart og gi- ver en masse problemer, hvis de mis- ser den tid, og det skal i hvert fald ikke være OS, der forsinker noget, understre- ger han.
Aalborg Lufthavn er Danmarks tredje- største og oplever stor fremgang i disse år, hvor blandt andre Lufthansa er på vej til at etablere sig i det nordjyske også.
Den ambitiøse lufthavn er i øvrigt Dan- marks største målt på indenrigstrafik.
Med sækkevognen her er det hele samlet: S-Max trappetjeneren, bære- sele, høreværn med mere. >>>
med Falcken i region nord • 19