Page 20 - Falcken Nr. 1 - 2015
P. 20
Det Kan man KalDe KolleGasKab
Brandmand fra Aalestrup blev langtidssygemeldt efter trafik- ulykke – men så lagde kollegerne da bare hans nye indkørsel
Henrik Laursen fra Aalestrup ved, hvad det vil sige at have gode kolleger.
Den 27-årige nordjyske deltids-brand- mand var netop blevet langtidssyge- meldt efter et trafikuheld og følte med egne ord, at det hele faldt sammen for ham. Både fordi Falck-manden på ulykkestidspunktet ellers stod foran at skifte job, og fordi han netop havde fået leveret ikke færre end 90 kvadratmeter fliser til sin nye indkørsel hjemme i pri- vaten – og nu ikke havde nogen mulig- hed for at gøre anlægsarbejdet færdigt.
Blev virkelig rørt
- Men så talte vi kolleger sammen og blev enige om, at vi selvfølgelig kunne lave den indkørsel, fortæller brandsta- tionens tillidsmand Bjarne Sørensen.
Sammen med stationsleder Anders Liltorp fik Bjarne Sørensen arrangeret, at i alt fire kolleger en lørdag troppede
Henrik Laursen er glad for sine kolleger på brandstationen i Aalestrup. En gruppe arbejdskammerater hjalp ham i nødens stund, hvilket siger meget om sammenhol- det blandt de lokale deltids-brandmænd.
Da en brandmand blev skadet ved et trafikuheld, fik han uventet hjælp af fire kolleger. Derfor lykkedes det alligevel at få lagt fliserne i den nye indkørsel.
op på Henrik Laursens adresse i Aale- strup, rettede sandet af og derpå lagde fliserne. Det tog det meste af en lørdag at glæde en kollega, som ellers med god grund havde følt sig noget hårdt ramt.
- Jeg blev virkelig rørt over, at de kunne finde på at tage teten på den måde og hjælpe mig, fortæller Henrik Laursen.
- Det var det bedste, der overhovedet kunne ske for mig, at de pludselig stod dér alle sammen og var klar til at lægge min indkørsel. Jeg følte, at det hele rab- lede for mig – og så har man pludselig besøg af de her sindssygt gode arbejds- kolleger. Det giver noget oprejsning i en ellers svær tid. Jeg har virkelig nydt godt af det ekstremt gode sammenhold, vi har på stationen, siger han.
Genoptræner og glæder
sig til flere vagter
Trafikulykken fandt sted i slutningen af august. Henrik Laursen var netop ble-
vet opereret i knæet, da han – på vej til brand på sin motorcykel – blev påkørt af en bakkende lastbil. Det komplicerede brud på armen, som sammenstødet for- årsagede, døjer han stadig med:
- Jeg er nu begyndt på mit nye kom- munale job – som mentor for unge med problemer – men kun tre dage om ugen. De to øvrige dage er jeg til genoptræ- ning, fortæller Henrik Laursen.
- Foreløbig har jeg fået opereret tre store stykker metal ind i albuen. Jeg kan stadig ikke løfte med armen, og det er fortsat noget værre bøvl. Men jeg har fået at vide, at en større operation se- nest til næste jul nok vil kunne forbedre tilværelsen en hel del, tilføjer han.
Inden længe begynder Henrik Laursen igen på sine vagter som deltidsbrand- mand på den lokale Falck-station:
- Det glæder jeg mig utroligt meget til. Jeg har den seneste tid været med på sidelinjen til en to-tre brandøvelser, og det har været dejligt at være sammen med kollegerne på den måde, siger han.
Korpsånd i Aalestrup
Tillidsmand Bjarne Sørensen ved ikke, om historien fra Aalestrup fortæller no- get om korpsånden generelt hos Falck.
- Men den fortæller i hvert fald noget om korpsånden hos os på brandstatio- nen her i Aalestrup, fortæller Bjarne Sø- rensen.
- Står en af kollegerne og mangler et eller andet, så finder man ud af det. Vi er til for at hjælpe hinanden, tilføjer til- lidsmanden.
Pæn ser den ud, den nye indkørsel ved privatadressen i Aalestrup. Takket være en særlig korpsånd hos de lokale deltids-brandmænd.
20 • med Falcken i region nord