Basic HTML Version
Karrierens mest trælse tur
Lille dreng er faldet i bassin hos
bedstefar. Der er hjertestop på
adressen.
Sådan lød meldingen til paramediciner
Enrico Quaranta i Hobro en eftermiddag
i november. I sig selv en opgave, der om-
gående får adrenalinet helt i top, men for
Enrico var meldingen langt værre, for
adressen lød alt for bekendt, nemlig lige
i hans private nabolag – og Enrico har
selv en dreng på 3 år. Var det hans eget
barn, der i leg måske med nogle nabo-
børn var faldet i et havebassin?
En hurtig opringning til svigermoren be-
kræftede, at Enricos barn heldigvis var i
god behold, men den 36-årige paramedi-
ciner vidste alligevel, at han formentlig
ville kende både det barn og de forældre,
der nu stod foran deres liv formentlig
værste oplevelse. For i den lille landsby
Valsgård uden for Hobro kender alle hin-
anden og børnene leger med hinanden.
Ville han være i stand til at agere profes-
sionelt og hvordan skulle han klare kon-
frontationen med de forældre, han kend-
te så godt? Han ville jo møde dem i
landsbyen.
Da Enrico ankom til skadeskadet, der
kun lå 500 meter fra hans privatbolig – i
øvrigt samtidig med den tilkaldte ambu-
lance - var den 3-årige dreng trukket op
af vandet, hvor han ifølge bedstefaderen
og nogle hjælpere havde ligget i ca. 10
minutter, iført en flyverdragt.
Som ved et tilfælde havde Enrico - der
har tre års erfaring som paramediciner i
Nordjylland - tyve minutter før meldin-
gen lød, læst i undervisningsbøgerne
omkring redning af børn, der har været
udsat for længere ophold i koldt vand, så
han var helt opdateret ved ankomsten.
Drengens temperatur var helt nede på
26 grader og der var hjertestop. Enrico
kendte drengen og hans familie, men gik
omgående sammen med sine to ambu-
lancekolleger i gang med et sug og efter-
følgende ventilering, tøjet blev klippet
og drengen tørret, der blev startet hjer-
temassage med defien, før Enrico valgte
at indgive medicin direkte i knoglen. Pa-
ramedicinerne i Nordjylland har en sær-
lig tilladelse til at undlade venflon, hvis
legemstemperaturen er ekstremt lav
som i det aktuelle tilfælde. I ambulancen
fortsatte behandlingen og det blev in-
tensiveret, da lægebilen kort efter stød-
te til, og det lykkedes at få en lille antyd-
ning af hjerterytme, før de nåede
sygehuset, hvor lægerne fortsatte be-
handlingen ogfik genskabt en hjerterytme.
Selv for erfarne ambulancereddere og
paramedicinere er en så intens indsats –
uanset udfaldet – en så stor belastning,
at der uvægerligt kommer en reaktion,
og det skete også i dette tilfælde, hvor
de tre ambulancereddere lod følelserne
få frit løb, før Enrico fik mulighed for en
kort samtale med barnets forældre, hvor-
efter de krammede hinanden.
-Normalt afleverer vi patienten og hører
sjældent mere om forløbet. Men i dette
tilfælde havde jeg behov for at tale med
forældrene, fortæller Enrico, der er fuld
af lovord om både den professionelle
indsats, der helt afgjort gjorde en for-
skel, og den efterfølgende evaluering,
hvor korpsets beredskab absolut viste
sin værdi.
-Det er altid ekstra svært med børn –
især når man selv har et barn på samme
alder og man bor på samme gade, som
ulykken sker, forklarer Enrico, der aldrig
glemmer ”den mest trælse tur” i
hans 18-årige karriere i Falck.
Vand i øjnene
Reaktionen kom umiddelbart
efter at redderne havde afleve-
ret barnet på sygehuset.
-Vi fik alle vand i øjnene og måt-
te kramme hinanden. Vi følte, vi
havde gjort det rigtige hele ve-
jen og kunne kun håbe på, at bar-
net overlevede uden væsentlige
men, forklarer Emrico, som ef-
terfølgende hurtigt kontaktede
ambulancechef Kjeld Brogaard i
Ålborg, fordi han havde behov
for at få ”ladet af”. Og her viste
kriseberedskabet sin klare styr-
ke, fortæller Enrico. Fem minut-
ter efter hans samtale var han
fritaget for tjeneste og stati-
onsleder Jakob Kolind fra nabo-
stationen i Frederikshavn tog straks af
sted og sammen vendte de hele situatio-
nen med ambulancechefen på et fælles
møde, hvor hele forløbet blev talt igennem.
- Min frygt var, at jeg skulle få en ny tur
med et barn og at jeg ville være hand-
lingslammet på grund af mine oplevel-
ser, forklarer Enrico.
Frygten er nu væk. På grund af den me-
get hurtige bearbejdelse af hele sagen
og de følelsesmæssige reaktioner sam-
men med de to kolleger fik jeg ”læsset
af” i tide. I de følgende dage talte vi tre
kolleger sammen hver dag om vores op-
levelser, og det hjalp også meget. Selv-
følgelig kan man tale med sin familie og i
det aktuelle tilfælde kendte min kære-
ste også både det forulykkede barn og
forældrene, fortæller paramedicineren.
Han mener, ambulanceredderne gene-
relt er blevet bedre til at ”læsse af” med
hinanden. Det er helt legalt at vise, at
man er berørt af de oplevelser, man ud-
sættes for.
- At vise empati bør være en væsentlig
forudsætning for at have et job i ambu-
lancetjenesten, mener Enrico. Vi er jo
kun mennesker af kød og blod.
I Nordjylland er paramedicinerne en stor
del af den akutte ambulancetjeneste.
Der er kun en enkelt lægebil i døgnvagt i
regionen, og lægen her bruges flittigt af
paramedicinerne.
-Det er meget betryggende for os og
fagligt meget udviklende, betoner Enri-
co. Det betyder for os, at vi kan se, at vi
gør en forskel.
Enrico Quaranta er vinsamler i sin fritid.
Det startede for 14 år siden og har udvik-
let sig til lidt af en passion, hvor Enrico
samler nogle af verdens kendte vine,
bl.a. fra vinhuset Trimbach i Alsace, som
han her viser frem. Der er altid et par
hundrede flasker i samlingen, som om-
fatter vin fra hele verden. Enrico tager
også ud og fortæller om vin, hvis det har
interesse på en station, og deltager også
sammen med venner i flere blindsmag-
ninger hvert år
Paramediciner Enrico Quaranta i Hobro kaldt ud til det værst
tænkelige: Lille dreng på samme alder som hans egen søn faldet i
havebassin få hundrede meter fra Enricos eget hus – med hjertestop.
22 · FALCKEN