Page 21 - falcken

Basic HTML Version

Fra drømmejob til
smertehelvede
Redder i Tjæreborg mærker følgerne af alt for sen operation efter
diskusprolaps i ryggen.
Det var et rent drømmejob for Vagn Ladegaard i Tjæreborg, da
han i 1989 fik lov at starte som kranredder ved Falck i Esbjerg.
Han havde tidligere forsøgt sig, men blev fundet for let ved op-
tagelsessamtalen.
Nu var jobbet der, og for den dengang 25-årige karosserime-
kaniker var det starten på en ny tilværelse.
Efter en række kurser i både kran og ambulance var han klar til
et fast job, og det blev til først fem år i Esbjerg, senere 10 år på
den dengang nye station i Sædding, og da den blev lukket ned,
fik han fire år i Ribe, før en arbejdsulykke tvang ham bort.
I Ribe har stationen en bådaftale, og ved den årlige bådøvelse
i 2005 ved Rømø kom Vagn Ladegaard galt af sted. Motoren
satte ud, da den skulle til at bestille noget, og Vagn hev i star-
tersnoren, som pludselig gav et voldsomt tilbageslag, der med-
førte et voldsomt smæld i ryggen på ham.
En efterfølgende undersøgelse viste, at han havde fået en di-
skusprolaps. Men den skulle ikke opereres, men derimod trænes
væk, mente lægerne. Da Vagn var i superform – han løb bl.a. ma-
ratonløb – lykkedes det ham over ret kort tid at få trænet smer-
terne væk, og han vendte tilbage til jobbet på st. Ribe.
Et år senere under en nedbæring af en lammet patient, overså
han det sidste trin på en stejl trappe og der lød igen et smæld i
ryggen, og denne gang var skaden langt alvorligere. Vagn var lam
i den ene fod, fordi nerven var beskadiget, og har fået en såkaldt
dropfod.
Desværre kom han ikke omgående på sygehus, men nøjedes
med en injektion med binyrebarkhormon. Det hjalp også omgå-
ende på smerterne – men allerede næste dag måtte lægen er-
kende, at han skulle indlægges akut. Sygehuslægen mente deri-
mod ikke, skaden var så alvorlig, så Vagn fik lov at ligge fire dage
på afdelingen, før han blev scan-
net. Her blev der afsløret indtil
flere discusprolaps, hvoraf én
var alvorlig, og han blev omgå-
ende opereret. Det hjalp dog
ikke på foden, der stadig hang
slapt, og trods ihærdig optræ-
ning kom der aldrig gang i den.
Derfor blev det besluttet seks
måneder senere at gennemføre
en ny operation, hvor Vagn fik
lavet en deseoperation, (fik ryg-
gen gjort stiv med jern) med et
efterfølgende
smertehelvede,
dermedførte voldsommemæng-
der morfin – uden at det i øvrigt
hjalp på dropfoden. I dag må
Vagn konstant gå med en skin-
ne, der holder højre fod på plads.
-Det var en forfærdelig tid.
Man føler sig som siddende i en
osteklokke og er helt apatisk,
fortæller den nu 47-årige red-
der. Havde jeg fået den rigtige
operation fra starten, havde
min hverdag nok været anderle-
des, mener han, og sygehuset
har givet ham ret og erkendt fej-
len.
Farvel til drømmejob
Vagn var sygemeldt et år og fik forbud mod at løfte tungere
ting, så drømmejobbet som redder gik fløjten. Han er i dag ansat
i et fleksjob, hvor han betjener alle stationer i det tidligere Ribe
amtmed brandmaterialer. Hver tirsdag er han på ”varetur” og i de
mellemliggende dage reparerer han luft- og brandmaterialer på
st. Esbjerg, i alt 17,5 timer om ugen.
-Jeg mistede min anciennitet og døgnvagtstillægget – men til
gengæld beholdt jeg jobbet, og det er jeg utrolig glad for. Jeg har
hele vejen igennem fået stor støtte af Falck, der bl.a. har betalt
for nogle scanninger, somsygehuset ikke ville bekoste –menmin
tilværelse er meget forandret, fortæller han.
Han glæder sig over, at der i dag findes et tilbud om en hurtig
udredning og diagnose for kollegerne i korpset. Det kan forhå-
bentlig sikre, at andre ikke ender i samme situation.
-Jeg håber også, at vi får mulighed for en sundhedsordning,
der giver adgang til en langt hurtigere operation på f.eks. private
hospitaler. Det kunne jo indgå i overenskomsterne, lyder opfor-
dringen fra Esbjerg-redderen, der nu i stedet for maraton anven-
der sin cykel som en stor del af genoptræningen. For drømme-
jobbet er væk for bestandig.
Vagn Ladegaard har været igennem et smertehelvede og en
flerårig sagsbehandling med deraf følgende papirdynger.
Skinnen holder
benet på plads,
så han er i stand
til at gå og cykle.
21 · FALCKEN