Page 25 - falcken

Basic HTML Version

Christian Stenbjerg – man kan hvad man vil
Noglemennesker påstår at man kan hvad
man vil.
Og det er ikke helt forkert, hvis man
overfører talemåden til den 32-årige
redder Christian Stenbjerg i Dronning-
lund.
Han er uddannet i 2011, og da han
skulle til sin afsluttende svendeprøve la-
vede han sit eget, digitale opslagsværk,
hvor han samlede alle tilgængelige op-
lysninger om de mange medicinske og
farmakologiske emner, algoritmer og
beskrivelser af sygdomme, man skal
kunne huske til svendeprøven, men som
også er velegnet for både assistenter,
behandlere og paramedicinere. På den
måde havde han lettere ved at huske
f.eks. doser, puls og temperatur for
f.eks. børn, der bliver syge og skal opta-
ges i ambulancen. Det gjorde det hele
mere overskueligt og let at ajourføre,
selvom det stadig var på basis af en pdf-
form, der kræver en pc´er for at kunne
anvendes.
Christian har i forvejen en smule ind-
sigt i digital formidling, da han tidligere
har været i gang med en grafikeruddan-
nelse og har lavet story-boards og hjem-
mesider til et reklamebureau, men tiden
foran skærmen blev for lang og kedelig
for ham. I stedet søgte han ind til Falck,
og to år senere blev han ansat på st. Fre-
derikshavn, hvor han fik sin uddannelse
og senere blev ansat på st. Nørresundby
med patienttransport og p-vognskørsel.
I forlængelse af sit private opslags-
værk til svendeprøven fik han den ide at
udvikle en applikation til Iphone, der pro-
duceres af Apple. Her kunne de samme
oplysninger lagres, og så var de altid lige
ved hånden. Mange har en Iphone og bæ-
rer den på sig hele tiden, og ved brug af
få taster kunne man få adgang til alle de
informationer, der lå i applikationen.
Som sagt så gjort. Man kan jo hvad
man vil. Selvom Christian aldrig før har
lært noget om programmering og kod-
ning, så lykkedes det ham ved ihærdig
søgning på nettet at finde ud af, hvordan
man gør. Derefter blev han godkendt
som udvikler hos Apple og fik også certi-
fikat, og da applikationen var udviklet og
færdig, blev den også godkendt af Apple,
der sælger den i AppStore for 30 kr. For
dette engangsbeløb har alle mulighed
for at sikre sig den helt aktuelle viden om
de medicinske og farmakologiske områ-
der, der indgår i redder-uddannelsen i
dag. Og så er det jo meget mere handy,
når man sidder i ambulancen eller har
lyst til lige at repetere pensum.
-Jeg troede ikke jeg ville sælge mere
end ti stykker, fortæller Christian, men
han blev hurtig overvældet. Hver gang
salgsprovisionen runder 250 dollars, får
han tilsendt penge – og timelønnen skal
nok blive hentet hjem, selvom det tog
mere end 300 timer at indkode alle op-
lysningerne i grundkodningen.
Det mest utrolige er, at han ikke har
arbejdet med hverken salg eller mar-
kedsføring, for det var bare tænkt som
et supplement til lærebøger, opslagsbø-
ger og manualer, men et opslag på Trans-
portskolen i Esbjerg skabte fundamen-
tet for et salg til redderelever – og der-
efter gik det via mund-til-mund, så
app´en i dag er meget udbredt.
-Det er kun vejledende informationer,
der er registreret, for der er jo forskellig
dosisangivelser i de enkelte regioner.
Men heldigvis er der mange, der kontak-
ter mig og fortæller om deres erfaringer,
og det har været meget positivt, fortæl-
ler Christian.
Fremtiden vil vise, om der kommer an-
det til Iphone fra Christians hånd. Til
gengæld er der ikke umiddelbart en an-
droidversion på trapperne, da grundko-
den ikke kan konverteres imellem de to
programmeringssprog og derfor skal
kodes helt forfra.
han har stoffet
lige ved hånden
Redder Christian Stenbjerg i Dronninglund har udviklet applikation til
iPhone med ajourførte medicinske og farmakologiske oplysninger for
ambulanceredderne
FALCKEN · 25