Futte er kendt for
sine små brandbiler
79-årige Hans Aage Jensen fra Varde har foræret 81 håndbyg-
gede køretøjer til Esbjerg Stigelaug
”Futte” ved håndkraftssprøjten anno 1877, Esbjerg-udstillin-
gens midtpunkt.
Museumshjørnet på Falcks beredskabs-
station i Esbjerg blev en hel del mere
spændende, da en Falck-glad pensio-
nist sidste forår forærede udstillingen
ikke færre end 81 håndbyggede brand-
og redningskøretøjer.
- Jeg har ingen favorit, jeg er lige stolt
af dem alle sammen, bedyrer 79-årige
Hans Aage Jensen, bedst kendt som ”Fut-
te” (fordi han også har passion for tog).
Den tidligere stik-i-rend-dreng på Sta-
tion Varde har dog vist alligevel en vis
forkærlighed for den autosprøjte anno
1939, der befinder sig øverst i den ene
montre. Modellen af bilen, der engang
kørte rundt her i Esbjerg og omegn, er
blevet til takket være lidt træ, nogle kom-
ponenter fra et plastikbyggesæt samt
konservesdåser (af den slags uden riller,
skulle vi hilse og sige). Ja, denne flittige
bilfabrikant er endog særdeles kreativ,
når det handler om at skabe miniature-
udgaver af de gamle Falck-køretøjer:
- Sidespejlene laver jeg gerne af mær-
kesedler fra tøj, fortæller ”Futte” således.
Glade for bidrag
På beredskabsstationen i det vestjyske
er man lykkelig for at have fået overdra-
get de små brand- og redningskøretøjer.
- Vi er i det hele taget ret tilfredse
med, at ”Futte” begyndte på denne
hobby tilbage i 1954, fortæller den tid-
ligere brandmand Ivan Schrøder og ud-
rykningsleder Bøje Frederiksen fra det
såkaldte Esbjerg Stigelaug.
Stigelauget står for den udstilling, der
kan studeres nærmere på førstesalen
ved skolestuen. Udstillingen – der ta-
ger udgangspunkt i Esbjerg Kommune
Brand & Redning samt Falck Esbjergs
lokale historie – består også af bl.a.
en vaskeægte håndkraftssprøjte anno
1877 samt fotografier af gamle tiders
lokale brandmænd.
Hans Aage Jensen kan berette længe
om sine håndbyggede biler, der er model-
ler af virkelighedens køretøjer fra både
København, Lyngby, Gladsaxe, Køge, Ta-
astrup, Svendborg, Odense, Bording, Bil-
lund og Varde.
- Jeg er ved at bygge tre flere derhjem-
me i Varde, lyder det fra ”Futte”.
De håndbyggede brand- og redningskøretøjer bliver til takket
være træ, plastik, konservesdåser og mærkesedler fra tøj.
Hans Aage Jensen,
bedre kendt som
”Futte”, flankeres her
af Bøje Frederiksen
og Ivan Schrøder fra
Esbjerg Stigelaug, der
står for udstillingen på
beredskabsstationen
i Esbjerg. Hans Aage
Jensen har bygget
brandbiler siden 1954,
da Falck i Varde overtog
den lokale brandstation.
14 •
FALCKEN