Falcks Personaleforening markerer jubilæer, runde fødselsdage m.m. med en
erkendtlighed.
Jubilæer
10, 25, 40 og 50 års jubilæer markeres med en gave efter medlemmets eget valg
ud fra gældende gavesortiment. Den ønskede gave afkrydses på et tilsendt brev,
som skal returneres senest 14 dage efter modtagelsen. Pr. 01. august 1998 er
reglerne ændret så det er ancienniteten i Falck Danmark A/S der danner
jubilæums-grundlaget. Se det aktuelle gavesortiment på hjemmesiden
Runde fødselsdage
Runde fødselsdage 50, 60, 65 og 70 års – samt veteraners mærkedage, elevers
færdiguddannelse markeres med en gave. Endvidere markeres et medlems bryllup,
sølv- og guldbryllup med en gave betinget af, at det er anmeldt til Falcks
Personaleforenings kontor. Såfremt brylluppet ikke er anmeldt rettidigt, vil gaven
blive fremsendt til medlemmet ved en senere lejlighed.
Stationsjubilæer
Stationers 50 og 75 års jubilæer, samt indvielser af stationer markeres med en
gave betinget af, at det er anmeldt til Falcks Personaleforenings kontor.
Endvidere gives der en gave ved større ombygninger af stationer, hvor der er
officiel indvielse og pressedækning.
Afskedsgaver
Medlemmer af Falcks Personaleforening, der fratræder Falck Danmark A/S for at gå
på efterløn / pension modtager en gave. Endvidere modtager medlemmer som pga.
helbredsmæssige årsager fratræder Falck Danmark A/S en gave, dog skal
medlemmet have mindst 5 års anciennitet i Falcks Personaleforening.
Langtidssyge
Medlemmer, både aktive og veteraner, som er langtidssyge over 1 måneds varighed
får en opmærksomhed til kr.150,00. Der skal dog gå 6 måneder før medlemmet
igen er berettiget til at modtage en opmærksomhed ved ny sygdom. Der kan ikke
gives opmærksomhed flere gange til samme sygdom. Der dispenseres for gældende
regler for gave ved sygdom i akutte sygdomstilfælde. Langtidssyge skal anmeldes
til Falcks Personaleforening, som bevilger det beløb, som stationen/afdelingen må
købe en gave for. Regningen sendes herefter til Falcks Personaleforening, som
refunderer beløbet. Regning påført kontonummer til overførsel af beløbet sendes til
Falcks Personaleforening.
Ved juletid modtager alle langtidssyge en opmærksomhed, såfremt det er anmeldt
Gaveregulativ
18