Brandmænd
giver aldrig op
Og derfor fandt to brandmænd fra st. Gladsaxes trivselsklub på nettet
de tre kanoer, som klubben havde fået stjålet
De to brandmænd på st. Gladaxe Brian
Andersen og Martin Kofod er aktive
medlemmer af stationens trivselsklub.
Gennem mange år har klubben via kon-
tingentet skaffet mange velfærdsgoder
til de ansatte på stationen, der både
rummer centralværksted og et stort
rednings- og brandberedskab, der dæk-
ker hele Gladsaxe-området. Det er ble-
vet til computerrum, trailer, motionsrum
med fuldt udstyr og et reparationsværk-
sted til biler med egen lift, så der er mas-
ser af muligheder for at dyrke sine inte-
resser.
Klubben havde også for mere end ti år
siden anskaffet sig tre solide kanoer,
som gennem alle årene har været opstil-
let på et kanostativ ved Bagsværd sø
sammen med en masse andre tilsva-
rende private både. Kanoerne har været
flittigt udlejet til medlemmer i trivsels-
klubben, som ville bjerge sig et par hyg-
gelige timer ved den naturskønne Bag-
sværd sø.
De to brandmænd blev derfor yderst
irriteret, da de af den tilsynsførende kol-
lega fik oplyst, at kanoerne var stjålet.
Låse og kæder var klippet med en bolt-
saks – og en efterfølgende kontakt til
Falcks Personaleforening godtgjorde, at
Personaleforeningens forsikring ikke
dækkede, når kanoerne stod ude i fri
luft. I stedet kunne Velfærdsudvalget
yde et bidrag, så trivselsklubben fik råd
til at købe et par brugte kanoer igen –
men så skulle der ligge en ansøgning me-
get hurtigt, for ansøgningsfristen var
lige op over, fortæller Brian og Martin.
De to brandmænd gik omgående i
gang med søgningen på nettet, så man
rettidigt kunne få sendt en ansøgning
om tilskud – men pludselig poppede en
lidt mistænkelig salgsannonce op. En ka-
noejer i Fredericia ville sælge tre kanoer
af samme mærke som trivselsklubbens
– men uden udstyr.
-Så var vi klar over, at det kunne være
vores. For hvis man bruger sin kano, så
har man også udstyret, mener Brian An-
dersen. De to blev yderligere bekræftet,
da samme annoncør andet sted på net-
tet efterlyste udstyr til tre kanoer…
Nu kan man jo ikke øve selvtægt, så
det blev besluttet, at Brian skulle udgive
sig som spejderleder og få en dialog i
gang med sælgeren, og det lykkedes
også via mails at få sat beløb på de tre
kanoer og ligeledes få tilsendt fotos af
dem. Og dermed forsvandt den sidste
tvivl, for én af de tre kanoer var nemlig
mærket med den streamer, som trivsels-
klubben havde påsat med tydelig navn
”Trivselsklubben Falck Gladsaxe”. På de
to andre var streameren skåret af på
netop det stykke, hvor navnet var på-
trykt.
Derefter blev politiet kontaktet, men
det var en sej affære, fortæller Martin
Kofod. Sagen var åbenbart ikke stor nok
– og vi kom efterhånden meget tæt på
den deadline vi havde fået af Velfærds-
udvalget. Så nu måtte det briste eller
bære. Brian fik sat en aftale op og skulle
mødes med en betjent fra Gladsaxe i Ny-
borg, hvor betjenten alligevel skulle af-
levere en fange – men desværre fik be-
tjenten forbud mod at køre med til Fre-
dericia.. Han skulle vende om mod Glad-
saxe, men han ville advisere kollegerne i
Fredericia, og her tog man mere hånd-
fast om opgaven. Så da Brian havde for-
klaret det lokale politi, hvordan sagerne
stod og havde vist billeder og mails, tog
sagen fart – og en time senere kunne han
hente de tre kanoer, som stod nydeligt
opstillet i et nyanlagt parcelhusområde.
Nu venter der et retsligt efterspil,
som bl.a. vil omfatte et erstatningskrav
fra trivselsklubben til tre nye stålplader
med navn, der skal indsvejses i kanos-
kroget. Så er der vist ingen, der har lyst
til at forsøge sig igen som tyv af de tre
kanoer, mener de to brandmænd.
Det var disse tre kanoer, der forsvandt – men hurtigt genfundet i Fredericia
Brian Andersen og Martin Kofod viser streameren, der afslørede tyven. De afskårne stykker med navnet ”Trivselsklubben Falck
Gladsaxe” lå endnu i kanoerne, da politiet ankom
8 · FALCKEN